
David Wogelius
Jeg har en bachelorgrad i webudvikling med en baggrund som multimediedesigner. Jeg har arbejdet med både udvikling, design, drift og digital markedsføring. Derudover har jeg erfaringer som bl.a. IT-administrator, app-udvikler kulturkoordinator og marketingsansvarlig, hvilket giver mig en bred forståelse for, hvordan digitale løsninger bruges i virkelige virksomheder.
Mit fokus er altid det samme
At levere en stabil, brugervenlig og professionel hjemmeside, der gør det nemt for dine kunder at finde information og tage kontakt til virksomheder.
Jeg arbejder primært med WordPress, fordi det er en fleksibel og driftssikker løsning, som de fleste virksomheder kan vedligeholde selv. Samtidig lægger jeg vægt på mobilvenlighed, hastighed og klar formidling af de budskaber der ønskes at kommunikeres.
Som samarbejdspartner er jeg struktureret og tydelig. Jeg arbejder med faste pakker, klare aftaler og realistiske leveringstider. Det betyder, at du ved, hvad du får, hvad det koster, og hvornår det er færdigt.
Værdier
Klarhed
Jeg lægger vægt på tydelig kommunikation og klare aftaler. Du skal vide, hvad der bliver leveret, hvornår det er færdigt, og hvad det koster. Ingen skjulte vilkår og ingen uklare processer.
Pålidelighed
Aftaler bliver overholdt. Leveringstider og omfang er realistiske, og arbejdet udføres med fokus på stabilitet og driftssikkerhed. Din hjemmeside skal fungere, også efter den er lanceret.
Brugervenlighed
Digitale løsninger skal være nemme at bruge, både for dine kunder og for dig som ejer. Jeg prioriterer enkel struktur, mobilvenligt design og klar formidling frem for unødvendig kompleksitet.
Kvalitet frem for kvantitet
Jeg fokuserer på løsninger, der giver reel værdi, frem for at sælge ekstra funktioner, som ikke bliver brugt. Det vigtigste er, at hjemmesiden understøtter din forretning.
Respekt for din forretning
Jeg forstår, at din tid er vigtig. Derfor arbejder jeg effektivt, struktureret og med respekt for dine behov og rammer. Samarbejdet skal være trygt og ukompliceret.
